Fredensborg Kommune

Kommunen

Denne side er til dig, som er ansat og politiker i Fredensborg Kommune. Velkommen! Er der noget, du mangler på denne side så kontakt os endelig.

Et tillidsfuldt og generøst samarbejde mellem Fredensborg Kommune og de frivillige er en stærk, og endnu ikke fuldt realiseret, ressource for en positiv udvikling i vores kommune.

Frivilligcenteret arbejder på at være den bedst mulige samarbejdspartner for Fredensborg Kommune, og denne side er skabt for at give jer den nemmest mulige tilgang til relevante frivillige tilbud og foreninger. Det giver samtidig en let adgang til de ressourcer, som Frivilligcenteret har ift. samspillet mellem frivillighed og Fredensborg Kommune.

Frivillig Charter

I 2017 præsenterede Borgmester, Thomas Lykke Pedersen, Frivillig Charteret, som er en fælles erklæring fra Fredensborg Kommune og den frivillige verden i kommunen. Frivillig Charteret skal ses som et bevis på, at begge parter ønsker et stærkt og ligeværdigt samarbejde til gavn for udsatte borgerne i kommunen.

Læs Frivillig Charteret her klik på linket til højre.

Frivilligcenteret kan hjælpe med følgende:

Find sociale tilbud, der kan hjælpe en borger, som du arbejder med.

Listen med tilbud og foreninger giver dig overblik over den relevante frivillige hjælp, som din borger kan gøre brug af, hvad end det er økonomisk rådgivning, fællesskaber, gratis maduddeling osv. Se foreningerne ved at klikke på linket til Foreningsoversigten til højre.

Frivilligcenteret kommer meget gerne på besøg i kommunens centre og afdelinger. Vi kan give et overblik over de mest relevante tilbud, der helt præcist passer til den gruppe af borgere, som I arbejder med. Kontakt Frivilligcenteret for at aftale den videre proces.

Frivilligcenter Fredensborg

Teglgårdsvej 423A
3050 Humlebæk
Tlf.: 3028 4085
Åbent mandag - fredag kl. 10 - 14

E-mail : Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.